BalanceKilden
Psykoterapi og Drømme
VelkommenGrupperOm PsykoterapiOm DrømmeOm MigPraktisk Info
Grupper

 Livssituationer og Veninder
 
 Et tilbud om terapigruppe til kvinder

  der har veninder

 

 Næste hverdagsgruppe starter 09 september 2009 og mødes hver anden onsdag 6 gange.

Du kan også melde dig til et weekendhold  enten 25-27 september eller 6-8 november 2009.

 
 
 
Kender du det ?

Din veninde skal skilles, hun har fået en ny kæreste, du ikke kan lide, du har fået barn, og det er svært at få tid til veninden osv. 

 

For mange kvinder betyder relationen til veninden lige så meget som til en partner. Sker der ændringer i jeres livssituation, sker der sandsynligvis også ændringer i jeres indbyrdes relation. Når venindeskabet trues bliver mange følelser aktiveret. Veninder der har brudt med hinanden fortæller, at det opleves som en skilsmisse.

 

Vi tilbyder en terapigruppe, hvor du kan fortælle om dine egne udfordringer i venindeskabet, og samtidig (næsten sikkert) genkende dig selv i gruppens øvrige deltagere. Du får hjælp til at forstå, hvad der sker med dig i relationen til din veninde. På den måde lærer du dig selv at kende og får øje på, hvad der er vigtigt for dig i relation til hende.

 
Det er livsbekræftende at tale med andre om sine problemer, og det styrker selvværdet at opleve, at du ikke er alene. At andre lytter og at du genkender dig selv i andres fortællinger giver god støtte. 
 

Måske det var noget for dig at deltage i en gruppe, hvis du genkender noget her : 

  • En af jer er blevet eller skal skilles

  • En af jer har fået en (ny) partner

  • Jeg kan ikke med venindens mand/kæreste/barn eller hun kan ikke med min

  • En af jer har fået barn

  • En af jer skal flytte

  • En af jer har fået en veninde mere

  • En af jer har skiftet jobstatus – er måske blevet chef

Har du mod på at udfordre dig selv i en terapigruppe sammen med andre kvinder ?

tilbyder vi følgende rammer:

  • Gruppe på 6-8 personer.  Tilmelding nødvendig.

  • Mødested Roskilde tæt ved stationen.

  • Vi mødes 3 timer hver anden onsdag fra 17 til 20 ialt 6 gange. Eller intensivt Weekendhold.

          

  • Prisen er 1.900 kr., som betales før gruppen starter.
 

Gruppen ledes sammen med mig af Lotte Munro, vi er begge  psykoterapeuter.

 
Du kan få mere at vide om Lotte på hendes hjemmeside her.
 
Ring til én af os for at tilmelde dig.
 

VelkommenGrupperOm PsykoterapiOm DrømmeOm MigPraktisk Info